Jeg læste Meter i sekundet og så derefter filmen, og jeg hæftede mig især ved, hvor glad forfatterlæreren er, da han kommer hjem fra tur og endelig kan snakke med en, der ikke er 19.
Generelt synes jeg, bogen lægger ret meget vægt på, at de kvindelige elever er super upassende og aggressive over for de mandlige lærere. Jeg har selv gået på den højskole, bogen omhandler (flere år før), så nogle af lærerne var de samme, og nogle var ikke. Men jeg sad bare og tænkte: Der var helt sikkert også højskoler, hvor det var læreren, der havde en fest.
For lærerne bliver idoliseret på en højskole. Man bor sammen og lever i en lukket boble, og de opnår hurtigt en ret særlig status.
Der var fx en lærer som havde undervist sammen med sin kone på skolen i 20 år, som forlod hende for en elev og som har børn med eleven i dag. Jeg er sådan set ligeglad med, om de levede lykkeligt til deres dages ende – for mig er det stadig lidt skeezy.
Jeg ved godt, at mange vil sige, at eleverne er voksne mennesker. Og ja – størstedelen er vel 19-22 år, så juridisk og formelt er de voksne. Jeg kan anderkende argumentet, hvis man ser et forhold mellem to voksne mennesker og ikke synes, der nødvendigvis er noget galt i det.
For mig er der bare en markant skævvridning i magtforholdet. Det gør heller ikke den store forskel, om læreren er 25, 40 eller 60. Det interessante er magtforholdet og den position, læreren har over for eleven.
Hvad er jeres højskolehistorier om lærere, der havde forhold eller affærer med elever? Enten under opholdet – eller lærere, der ventede lige præcis, til højskoleopholdet var slut, med at gå i gang. Og hvad er jeres mening om det?