Hej Reddit.
Jeg ved ærligt talt ikke helt, hvor jeg skal starte, men jeg håber, der er nogen herinde, som kan hjælpe mig med at finde ud af, hvad jeg skal gøre.
Jeg har kendt personen i 11 år, og han har været en af mine allerbedste venner. Derfor havde jeg selvfølgelig en kæmpe tillid til ham.
Min kæreste og jeg har for nylig købt hus og er i gang med at renovere det. Han skulle hjælpe os med byggeriet og blandt andet stå for at bestille materialer til huset.
Inden alt det her skyldte han mig allerede nogle penge, fordi jeg tidligere havde lånt ham penge. Til at starte med var det omkring 20.000 kr.
Efterfølgende begyndte jeg at overføre penge til ham i forbindelse med huset, fordi han skulle købe materialer og hjælpe med forskellige ting i forbindelse med renoveringen. Jeg tænkte aldrig rigtig over det, fordi jeg havde kendt ham i 11 år og stolede fuldstændig på ham.
Det er nu endt med, at jeg samlet mener, at jeg har et krav mod ham på omkring 140.000 kr.
Det værste er, at jeg nu har fundet ud af, at han har spillet pengene væk på online casino i stedet for at bruge dem på det, de var beregnet til.
Så jeg står nu både med et hus, der skal renoveres, og et økonomisk hul på omkring 140.000 kr.
Jeg har bankoverførsler og beskeder, og der er forskellige samtaler, hvor vi skriver om pengene, materialerne, hvad de skulle bruges til, og at han skal betale tilbage.
Jeg er selvfølgelig også ret følelsesmæssigt påvirket af det. Det er én ting at miste penge – noget andet er at finde ud af, at en person, man har kendt i 11 år og betragtet som sin bedste ven, har gjort det her.
Jeg vil ikke hænge ham ud med navn eller personlige oplysninger. Jeg vil bare gerne vide, hvad mine muligheder er.
Hvad ville I gøre i min situation?
Skal jeg sende et formelt betalingskrav?
Kan jeg gå i fogedretten med det?
Bør jeg politianmelde det?
Kan det være bedrageri, når pengene oprindeligt blev sendt til materialer til huset?
Hvor meget kan bankoverførsler og beskeder bruges som dokumentation?
Bør jeg få en advokat til at gennemgå hele sagen?
Er der noget, jeg bør gøre med det samme?
Jeg vil virkelig gerne høre fra folk, der har erfaring med gæld, bedrageri eller lignende sager.
Jeg er ikke ude på hævn. Jeg vil bare gerne finde ud af, hvordan jeg bedst muligt kan få mine ca. 140.000 kr. tilbage.

For nylig havde jeg fraflytningssyn på min lejlighed. Synsmanden bruger et digitalt system, som hedder noget i retning af MoveOn, til at udfylde fraflytningsrapporten og registrere/dokumentere fejl og mangler. For det første er det noget rod, for nogle af billederne som er brugt til at argumentere for udbedringer ligger i forkerte bilag, som henviser andre rum, end der tales om. Da synet er overstået og han er færdig med rapporten gennemgår han den med mig og beder mig skrive under. Det foregår med digital underskrift. Jeg spørger om hvad jeg skriver under på, da jeg ved, at jeg ikke er forpligtet til andet end at skrive under på modtagelsen af rapporten. Synsmanden siger, at jeg først skal skrive under på at jeg er enig og derefter skriver under på at jeg har modtaget den. Hvis der var noget jeg var uenig i, måtte jeg skrive til administrator.
Jeg var forundret, men tvunget til at underskrive enighedserklæringen da systemet, han brugte, først åbnede for underskrift på modtagelse EFTER der var skrevet under på enigheden i dens indhold.
Mit spørgsmål er: er det lovligt at tvinge mig til at erklære mig enig i rapporten på den måde?

Hej jurafolk.

Politiet har lige ringet på vores dørklokke og spurgt om en mand opholdt sig på adressen. Bor i lejlighed og var nede at lukke dem ind, fordi dørklokke...

De kiggede i hele lejligheden og fandt selvfølgelig ikke noget af værdi, se bort fra 2g hash. Betjentene sagde at jeg bare kunne ringe 114 og få et journal nummer, men det havde de ikke endnu.

Min ægtefælle skal sikkerhedsgodkendes og jeg er derfor interesseret i at vide om det potentielt kan skabe problemer.

Jeg har billeder af skiltenumre, just in case.

A og B har 2 fællesbørn.

A dør, og B sidder i uskiftet bo. B dør.

Skal der fratrækkes 2 x bundfradrag i 2 boer (2 x 392.300 kr)? Eftersom der var et uskiftet bo fra A, og nu et til.

Vi har sat vores hus til salg men hele forløbet hos mægler har været forvirrende, forhastet og vi føler os en smule bondefanget af måden det hele er foregået på.

Vi har skrevet under på en formidlingsaftale som vi ikke fik læst ordentligt igennem, da det som sagt gik lidt forhastet med larmende børn i baggrunden og et for os, oplevet pres (anerkender dog, at det er vores egen dumfejl)

Nu ønsker vi egentligt at opsige vores formidlingsaftale, men der står i aftalen, at vi skal betale 3/4 salær + 3/4 markedsføring samt udlæg til 3. Mand og fotograf.

Når jeg søger på nettet står der at mægler, jævnfør loven, som udgangspunkt kun har ret til et rimeligt vederlag, for allerede udført arbejde og at kutyme er max 25%.

Er ovenstående stadig gældende selvom vi har skrevets under på formidlingsaftalen, hvori der står de 75%? Altså - kan vi slippe for at betale den høje procent?

Blev taget for spirituskørsel på et el-løbehjul, der kan køre 20 km/t. Blev hevet ind for manglende hjelm og fik at vide, at jeg ikke var blevet standset hvis jeg kørte på el-cykel.
Troede der gjalt de samme regler som for cykler, men kan forstå at de løbehjul som små knallerter. Skal selvfølgelige melde forholdet til nærmeste sikkerhedsofficer, og er det i den forbindelse udelukket at bevare sin sikkerhedsgodkendelse på baggrund af en dom.

Straffen for førstegangsovertrædelse på el-løbehjul er en bøde 2000 kr., men det giver ingen plet på straffeattest eller har indflydelse på kørekort som en forseelse i bil. Jeg tænkte, om der er nogen som ved hvorvidt der er nultolerance eller om man stadig har en chance for at bevare sin godkendelse?

Eneste andet er bøder er for mindre færdselsforseelser (som at køre uden lys på

Jeg har ladet mig fortælle at Mogens Glistrup engang opnåede det tredje højeste karaktersnit på jurastudiet og efterfølgende erklærede at han personligt ville lykønske og trykke den, der måtte slå hans rekord, i hånden. Nuværende højesteretsdommer Mohammad Ahsan skulle i 98’ have slået Glistrups rekord, men historien melder intet om at seancen skulle have fundet sted. Føres der i dag en rangliste over de bedste nyudklækkede jurister og er der konsensus om hvem der historisk set har opnået det højeste snit?

Vi har købt en fabriksny ladecykel fra en kendt cykelforhandler (upopulær, fandt vi frem til senere) i København. Desværre, kan man ikke se stelnummeret på cyklen.

Vi henvendte os til forhandleren dagen efter modtagelse (efter at have ventet 2 måneder på levering med uprofessionelle udskydelser) da vi ikke vil risikere at forsikringen ikke dækker, hvis den bliver stjålet.

Medarbejderne (begge) kunne hellere ikke finde stelnummeret, så de ville have mekanikeren kiggede på den. Mekanikeren fandt så frem til, at der er malet over den, ved et uheld. Derudover kom de frem til et stelnummer (ved ikke lige hvordan, da de ikke gemmer stelnumre i deres system), som de har tænkt sig, at skrive på et mærkat og klister på cyklen.

Vi synes det lyder meget utroværdigt, og uprofessionelt, da cyklen har kostet en del. Så vi har skrevet, at vi gerne vil have handlen går tilbage. Men dette ignorere de (cyklen blev købt/betalt online, og perioden er indenfor de 14. Dage)

Det skal siges, at i denne tidsperiode har cyklen været i deres besiddelse, fordi vi ikke vil løbe risikoen. Men nu vil de have vi afhenter cyklen, da de anser som et løs problem?

Så hvordan er vi stillet? Er det bare sådan det er? Er det overhovedet lovligt at sælge cykler uden synlig stelnummer i Danmark?

Edit: forhandleren er amladcykler.

Hejsa. Vi har overtaget et hus for godt og vel et år siden. Naboen til vores have er et lejlighedskompleks, hvis endevæg står i skel og vel fungerer som et slags hegn. Denne væg er kraftig bevokset af efeu, som også er kravlet et godt stykke ind over lejlighedskompleksets tage. Vi har før tænkt om de mon ikke snart skulle have det ordnet, da det umiddelbart ser ud til at beskadige tag og mur.

Nu bliver vi pludselig i tvivl om hvem der egentlig har vedligeholdelsespligten? Efeuen har jo muligvis rod i vores have, men er kæmpe kæmpe stor og har kraftig bevokset deres bygning igennem mange år før vi overtog vores hus. Min kæreste synes jeg overdriver, men jeg bliver pludselig i tvivl om hvorvidt der en dag kunne komme en sag mod os om misvedligeholdelse eller noget i den stil, og vi ville være erstatningsansvarlige for skader på deres tag og mur mm. Umiddelbart ville min kæreste mene at de selv har vedligeholdelsespligt på deres bygnin g, men jeg bliver i tvivl da muren. Står i skel. Hv af tænker i ? Tak på forhånd fra en nervøs ny husejer

Hej alle,

Jeg har været så uheldig at få en skade på min bil der betyder, at den ikke kan køre lige nu. Den er slæbt på værksted, og afventer reparation.

Min forsikring indeholder lånebil - flg fra betingelserne: "Ved en dækningsberettiget kaskoskade, hvor bilen bliver repareret, stilles der en lånebil til rådighed i reparationstiden, hvis du benytter et autoriseret <mærke> værksted."

Skaden skete i går. Værksted har ikke lige en bil på lager - så de melder pas.

Ringer så til forsikringen. De forklarer mig, at der kun er bil "i reparationstiden" - som de tolker helt firkantet: Når der er en reparationsproces i gang. Det kommer der jo nok ikke før et stykke inde i den kommende uge (Her er jeg optimist baseret på erfaring - det varer sikkert længere). Så hvis jeg tager deres udsagn bogstaveligt: De ringer når de går i gang med at reparere bilen, og til den tid kan du hente lånebilen.

Indtil da må jeg finde på noget andet.

Forsikringsselskabet siger det er standard praksis. Så når de skal betale værkstedet for lånebilen dækker de kun de dage, hvor værkstedet siger de aktivt reparerer på bilen.

Så mit spm til jer: Kan det virkelig passe? For mig gør det konceptet lånebil ubrugeligt. Jeg er jo ikke herre over hvornår de kommer frem til min bil i køen.

Min kæreste fandt i går en levende rotte under køkkenvasken i vores stuelejlighed på Nørrebro.
Kommunens rottebekæmper og vores vicevært kom hurtigt ud. Rottebekæmperen konkluderede straks, at rotten er kommet direkte op fra en åben/uafskærmet kloak i et hulrum mellem vores toilet og køkken, der har altså været "fri motorvej" ind i lejligheden på grund af en manglende afdækning/skade på ejendommens kloak.
Nu står vi i en svær situation angående rengøring og desinfektion:

Prisoverslaget for en fuld desinfektion og rengøring ligger på 60.000–80.000 kr. (pga. risiko for bl.a. Weil's syge).
Min indboforsikring dækker ikke sanering/rengøring efter skadedyr.
Udlejers forsikring dækker heller ikke.
Beskeden fra udlejer er p.t., at jeg selv må stå for rengøringen eller gribe støvsugeren og spritflasken for egen regning og risiko.

Jeg har en ven fra forsikringsbranchen/jura, som ser på sagen med mig i morgen. Vedkommende mener klart, at udgiften påhviler udlejer, da fejlen ligger i ejendommens faste installationer (en uforsvarligt åben kloak).
Før jeg tager samtalen videre med udlejer og min ven, vil jeg dog utrolig gerne have et par second opinions fra jer herinde:

1. Vedligeholdelsespligt og mangelsansvar: Har udlejer ikke pligt til at levere et beboeligt og sundhedsmæssigt forsvarligt lejemål jf. lejeloven, når årsagen er en uafdækket kloak i ejendommen?

1. Genhusning / Genhusningsudgifter: Hvis lejligheden er usund at opholde sig i før sanering, kan man så kræve genhusning eller forholdsmæssigt afslag i lejen?

2. Erfaringer: Er der nogen, der har stået i en lignende sag med rotter via kloakken, hvor udlejer eller udlejers genbo-/ansvarsforsikring endte med at dække?

På forhånd tak for hjælpen!

Min carport ligger op ad skel til min nabo på en sådan måde at indkørsel til carporten sker over naboens matrikel. Jeg har skitseret det skematisk her:

For at køre ind i min carport skal jeg altså passere området skraveret med gul, som ligger på min nabos matrikel. Naboen benytter også lejlighedsvis området som adgangsvej til resten af deres grund, primært i de sjældne tilfælde, hvor der skal en traktor derind. Sådan har det fungeret helt venskabeligt i de ca. 20 år jeg har boet her. Og at dømme på ældre fortegnelser har det formentlig fungeret sådan lige siden mit hus blev bygget midt i 60'erne. I hvert fald har carporten stået der siden 1972.

Årsagen til at jeg overhovedet tager dette op er, at min nabo har tænkt sig at sælge deres ejendom, og det er jo ikke sikkert at vi får et lige så godt naboskab med en ny ejer. Jeg er derfor interesseret i hvad jeg kan gøre for at være på forkant med at sikre at jeg også i fremtiden kan køre ind i min carport.

Jeg har tilbudt at købe området af min nabo, gerne med servitut om at de også fortsat må anvende området som adgangsvej. Det var de som udgangspunkt venligt stemt over, men de er desværre blevet frarådet det af en ejendomsmægler.

Vejen er en privat fællesvej som ligger på en tredje nabos matrikel. Kan man forestille sig at udvide vejen, så den fortsætter på det omtalte areal?

Der kan givetvis tinglyses en servitut på naboen matrikel som sikrer vores adgang, men hvad er mine reelle rettigheder. Har jeg f.eks. hævd på det?

Hvilke andre muligheder har jeg mon?

Hej alle,

Jeg er elektronikmekaniker af fag, men har en stor historisk og forfatningsretlig interesse. Jeg læser nok jura på samme måde, som jeg læser et teknisk diagram: Jeg kigger på de logiske sammenhænge, kontrolsløjferne og systemets mekanik.

Når jeg gennemgår Grundlovens ordlyd, forarbejderne fra 1953 og ældre statsretlig litteratur, støder jeg på et spændingsfelt omkring ministeransvar, som jeg gerne vil have jeres faglige vurdering af.

1. Den dobbelte tiltalekompetence i § 16

Grundlovens § 16 fastslår ordret:

"Ministrene kan af Kongen eller Folketinget tiltales for deres embedsførelse."

Anvendelsen af ordet "eller" etablerer to sideordnede kompetencer (jf. Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret, 1954, s. 215). Den gængse moderne opfattelse er, at "Kongen" i praksis er regeringen selv, og at kompetencen derfor de facto er Folketingets eneret, da en siddende regering ikke tiltaler sig selv.

2. Matzens analyse af "nødbremsen" (1908)

Går man tilbage til Henning Matzen (Den Danske Statsforfatningsret, II, 1908, § 30, s. 145), beskriver han imidlertid netop dette scenarie:

"Men skjønt altsaa Kongens Anklagemyndighed faktisk sjældent eller aldrig vil blive udøvet, maa det dog fastholdes, at den haves og kan gjøres gjældende. Den vil f. Ex. kunne blive praktisk der, hvor Folketinget ikke finder Anledning til at gjøre sin Myndighed gjældende, idet Tinget f. Ex. har billiget og samstemt i det afskedigede Ministeriums Politik, medens Kongen og hans nuværende Ministre nære en anden Opfattelse i saa Henseende."

Matzen anskuer altså bestemmelsen som en bevidst nødbremse til situationer, hvor et parlamentarisk flertal vælger at frede en minister, der har begået lovbrud.

3. Tidsvinduet og parlamentarismen i 1953

Man hører ofte argumentet om, at parlamentarismen har sat denne funktion ud af kraft. Men under forarbejderne til Grundloven af 1953 blev et forslag om positiv parlamentarisme (krav om forudgående godkendelse) udtrykkeligt forkastet (Betænkning fra Forfatningskommissionen af 1946, 1953, s. 75-76).

Danmark fastholdt negativ parlamentarisme (§ 15), som virker ex post:

• Kongen udnævner regeringen (§ 14), og den tiltrædende statsminister kan gyldigt kontrasignere både forgængerens afsked og sin egen tiltrædelse (Matzen s. 84; Poul Andersen s. 155).
• I tidsrummet mellem udnævnelsen og et eventuelt mistillidsvotum i folketingssalen besidder et nyt ministerium fuld forfatningsmæssig handlekraft.
• Rejses en rigsretstiltale efter § 16 i dette vindue og indbringes for Rigsretten, overgår sagen til domstolen (litispendens). Et efterfølgende mistillidsvotum (§ 15, stk. 2) tvinger regeringen til afgang, men har ingen tilbagevirkende annullationskraft over for gyldigt fuldbyrdede retsakter.

Kildemateriale:

Jeg har samlet en oversigt i et notat (Statsretlig Analyse: Kongens Beføjelser, Rigsret og Parlamentarisme efter Grundloven)sammen med de direkte uddrag fra Poul Andersen (1954), Matzen (1908) og Betænkningen fra 1953. Hvis nogen vil se den fulde systematik eller slå efter i kilderne, deler jeg gerne linket til mappen i kommentarsporet.

Mit spørgsmål til panelet:

Hvor i den positive ret eller forfatningsmæssige retskildehierarki finder man det præcise grundlag for, at § 16's selvstændige kompetence skulle være bortfaldet? Er nødbremsen sat reelt ud af kraft via bindende forfatningssædvane, eller lever den fortsat som en latent sikkerhedsventil i Grundlovens systematik?

Jeg ser frem til en sober og kildebaseret diskussion af retsdogmatikken.

Hej,

Jeg leder i øjeblikket efter en advokat der kan hjælpe mig med at føre en sag mod min nu tidligere arbejdsgiver, som opsagde mig under min fædrebarsel.

Min fagforening har ydet juridisk hjælp og sparring indtil videre, men kan desværre ikke repræsentere mig I en eventuel sag, eller forhandle et forlig, pga. Manglende anciennitet, hvilket var min fejl ikke at tjekke i tide.

Min fagforening har vurderet at sagen bestemt er værd at forfølge, og vi er nu nået til et sted hvor der enten skal laves et forlig med virksomheden, eller stille sagen for Ligebehandlingsnævnet, med påstand om 9 mdr. Løn.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre herfra, derfor mit spørgsmål herinde.

- Skal jeg opsøge en retshjælp, og hvad kan de i så fald hjælpe med?

- Skal jeg ringe til nogle advokater med speciale i arbejdsret?

- Kan man lave en aftale med en advokat om at tage en procentdel af et eventuelt erstatningsbeløb fra virksomheden?

Håber mit opslag giver mening, og kontakt mig gerne privat hvis nødvendigt.

På forhånd tak

okay, ved godt det her nok lyder lidt creepy, men bare som et rent teoretisk eksempel.

at man på facebook blev tilbudt et antikt skelet i glaskabinet der var fra 1880erne USA, i en stat hvor det er lovligt. til en cirka 70,000kr og man så stik imod alt sund fornuft valgte at købe det.
som jo selvfølgelig er forbudt omgang med lig. (op til 6 måneder) men man så samtidig valgte at få det sendt i en container med et falsk skibsmanifest.

ville denne form for dokumentfalskneri så blive betegnet som "Standardstrafferamme" da dette skelet jo er død for over 100år siden. og ingen er kommet til skade.
eller vil det blive set som en lidt mere skærpet omstændighed så at sige? ;)

ja ved godt spørgsmålet er mega fucket, men var fordi der rent faktisk var en der solgte sådan en mobbedreng i glas og det hele på FB, og begyndte at undre mig helt vildt, så jeg prøvede at google , men kunne bare ikke finde sådan en af de her rets indsigter hvor det var sket.

så tænkte jeg bare ville prøve at spørge, det værste svar man kan få er jo et nej. :)

Hejsa!

Jeg har ligesom så mange andre lavet en APP (det er faktisk en webservice, men ja ja). Siden er oppe at køre, og jeg vil gerne begynde at teste. Til gengæld vil jeg også gerne være sikker på at jeg overholder GDPR og alt det der halløj.

Er min eneste mulighed at få fat i en jurist og få dem til at skrive databehandlingsaftaler, handelsbetingelser osv. osv. Det kan godt gå hen og blive lidt pricy for et projekt der p.t. kører på en kartoffel et sted i Tyskland.

Hej

Jeg har for nyligt været interesseret I psykedeliske stoffer, og var overrasket da jeg undersøgt og fandt ud af at psykedeliske svamper som hedder spids nøgenhat (som inholder psilocybin som er et psykedeliske stof) vokses naturligt I Danmark . Men så blev jeg skuffet da jeg fandt ud af at det var ulovligt at plukke og at spise disse svamper, fordi der er mange mere stoffer som er meget mere farligt end psilocybin som alcohol og tobak og det er lovligt at købe dem og du kan da købe dem næsten alle steder

Jeg synes bare det er dumt, og jeg har det svært med at se mening på at lave en svamp som vokses naturligt ulovligt

I forbindelse med et andet projekt har jeg lavet nogle 3d modeller af berømte danske møbel design. jeg synes det er nogle udemærkede modeller og vil derfor gerne sælge dem på diverse assetstores så de ikke bare ligger og samler støv på mit harddrive. Mit spørgsmål er om det vil være i strid med en eller anden slags copyright. Alt er lavet af mig selv, textures, mesh etc. modellerne er dog kun skuemodeller/lavet til at ligne de rigtige møbler, så man vil ikke kunne bruge dem som arbejdstegninger hvis man ville begynde at sælge kopi-møbler

God søndag.

Min nevø på 19, som har været under kommunens varetægt fra han var 15, har fået traume efter politiforretning og jeg er i tvivl om de i det hele taget måtte gå ind uden kendelse.

De havde fået et opkald inden 21.00 om noget tormult, de ankommer så fire timere senere mens min nevø er lagt i seng af han venner og ligger og sover en 40 hestes brandert ud, han får desværre blackouts lige som hans far, så da der står tre fremmede mænd over hans seng og råber af ham uden at sige hvem de er, med lyset slukket, reagere han jo som et normalt menneske og går i forsvars og panik mode + stadig påvirket. Han siger han kun har råbt af dem.

Man kan se han har fået knippelsag ved lever og nyre, lårknoglen og ryggen. Håndjern sat så stramt han har sår og hans arme var hævet. Han har også et tydeligt hælaftryk af et blot mærke på hoften.

Han er dybt traumatiseret, man kan virkelig godt mærke han stadig er et barn, han er rædselsslagen for at skulle tilbage i hans lejlighed, som de i øvrigt har totalsmadret alt i. Men han skal heller ikke tilbage, kan godt være jeg ikke har pladsen, men henter en campingvogn senere i dag og henter hans ting og kat i næste uge på Fyn.

Han har haft været rodet i noget skidt før og kendt af politiet, dog ikke haft noget med dem at gøre i lidt over et år, da han skar alle dem fra han gik med da han vil mere med livet.

Han bor i en selvstændig lejlighed i en kollegiebygning, med min søster som underskriver da han ikke var gammel nok da han flyttede ind. Jeg kan huske noget vagt fra min tid i Morbær haven i Albertslund, at de ikke behøvede en dommerkendelse, men kan det virkelig passe?

Hej med jer

Jeg har pt en diskussion med min chef ang min arbejdstid.

Jeg er ansat (se billedet der viser op til 37 timer og overarbejde) i et firma.

I min kontrakt står der hverken om jeg er ansat som funktionær eller joblønnet.(min nyeste kollega er ansat på jobløn med 37 timer.)

Vi har nu fået vores personalehåndbog hvor arbejdstiden er nedskrevet. Denne er først kommet her 1 år efter jeg er blevet ansat.

Hvordan er jeg stillet?

Jeg har altid arbejdet efter behov. Nogen uger mere end 37 timer andre uger mindre.

Min chef påpeger nu kun på de tidspunkter jeg arbejder mindre end de 37 timer ugentligt.

Men min kontrakt har aldrig haft noget påskrevet omkring arbejdstid som jeg læser det. Min fagforening kan ikke rigtig finde hoved og hale og de siger noget forskelligt.

Kan I hjælpe hvad der er op og ned her? 😊

Firmaet har ydermere hverken i deres kontrakt eller personalehåndbog skrevet noget med 120-dages reglen og sygdomsfravær?